Hvad er kognitiv terapi?
Kognitiv terapi/ kognitiv adfærdsterapi er samtalebehandling af psykiske lidelser baseret på videnskaben om psykologiske processer (psykologi). Forskning har vist, at denne type behandling er virksom for flere forskellige typer af psykiske sygdomme og problemer.
Klient og terapeut arbejder sammen om at identificere og forstå problemerne med fokus på forbindelsen mellem tanker, følelser og adfærd. Tilgangen fokuserer som regel på vanskeligheder, der er til stede her og nu og er baseret på, at terapeuten og klienten udvikler en fælles opfattelse af klientens problemer.
Dette leder efterfølgende til identificeringen af personlige strategier og mål for den kognitive terapi, som løbende evalueres. I kognitiv terapi arbejdes både med enkeltpersoner, familier og grupper. Tilgangen kan bruges til at hjælpe alle.
Sådan kan tanker og følelser påvirke os
Susanne var lige ved at falde i søvn. Telefonen ringede, men hun nåede ikke at tage den.
Hun havde været angst og deprimeret i en periode. Med det samme kom hun til at tænke på sin datter Lise, som var flyttet til København for ikke så længe siden.
Susanne tænkte: "Der må være sket Lise noget!"
"Det var nok politiet, der ringede for at fortælle mig, at Lise har været ude for en alvorlig ulykke!"
Klik videre for at læse mere.
Hun mærkede sin mave knuge sig sammen og hjertet banke hurtigere ved tanken om, at Lise havde haft en ulykke.
Hendes tanker for af sted uden kontrol, og hun frygtede, at hun var ved at blive sindssyg.
Hun ringede til Lise adskillige gange, men ingen svarede. Susanne tog dette som et bevis på, at der var sket noget alvorligt med Lise.
Susanne var så panikslagen, at hun lå vågen hele natten på trods af, at hun havde taget ekstra medicin.
Hun havde det forfærdeligt ved tanken om alt det, der kunne være sket og overvejede endda at ringe til hospitaler i København.
Klik videre for at læse mere.
Næste morgen fik Susanne at vide, at Lise havde sovet hos en af sine venner, og at hun havde det godt. Ikke desto mindre var Susanne stadig ulykkelig og urolig og følte sig ude af stand til at tage på arbejde.
Hvordan foregår kognitiv terapi?
I kognitiv terapi arbejder terapeuten og klienten sammen om at:
- Udvikle en fælles forståelse af klientens problemer.
- Identificere hvordan problemerne påvirker klientens tanker, krop, adfærd, følelser, og dagligdag. Baseret på forståelsen af hver enkelt klients individuelle problemer vil terapeuten og klienten derefter arbejde sammen om at identificere mål og blive enige om en fælles behandlingsplan.
- Gøre klienten i stand til at nå frem til løsninger på sine problemer, som er mere hensigtsmæssige end den nuværende måde at håndtere problemerne på. Dette betyder, at klienten ofte skal bruge tid imellem samtalerne på at afprøve ting.
Kognitiv terapi er velegnet til især:
| Angstanfald | Panikanfald | Fobier |
| Kronisk træthed | Depression | OCD |
| Spiseforstyrrelser | Bipolarforstyrrelse | Parforholdsproblemer |
| Ungdomsproblemer | Sundhedsproblemer | Børneproblemer |
| Ufrivillige vaner | Vrede | Kroniske smerter |
| Alkoholisme | Stofmisbrug | Skizofreni |
| Psykoser | PTSD | Indlæringsvanskeligheder |
Baggrunden for kognitiv terapi
Kognition er en psykologisk term og kan kort forklares som en samlingsterm for vores forskellige tankeprocesser - kognition og perception. Det vil sige, at de psykologiske processer, der er aktive, når vi tolker vores sindstilstand, ikke er to helt adskilte områder - de overlapper hinanden noget.
Kognitiv psykologi er en videnskabelig retning, som studerer de mekanismer, der ligger bagved menneskets tankeprocesser. Til den kognitive psykologis hovedområder hører hukommelse, perception, kundskabsrepræsentationer, sprog, problemløsninger, beslutningsområder, årvågenhed og intelligens.
Kognitiv psykologi er en videnskabelig retning, som studerer de mekanismer, der ligger bagved menneskets tankeprocesser.
Kognitiv betyder det, der har med erkendelsesprocesser at gøre – dvs. de processer, som foregår i hjernen (tænkning, erfaring), og som oftest er tilgængelige for personens bevidste bearbejdning.
Den kognitive psykologi tager sit udgangspunkt i 1960’erne som en videreføring af den klassiske adfærdspsykologi, men adskiller sig fra denne ved ikke kun at interessere sig for menneskets ydre adfærd. Den kognitive psykologi finder det nødvendigt også at se på de indre, kognitive processer i mennesket - så som oplevelse, hukommelse, tænkning og sprog - som noget, der præger den måde, vi tolker omverdenen på, og som dermed påvirker vores adfærd. Den kognitive psykologi har, ligesom adfærdspsykologien, et engelsk-amerikansk udspring.
Tankeskemaer
Den kognitive psykologi går ud fra, at mennesket søger efter en mening i alle de indtryk, det præsenteres for fra vugge til grav. Vi ønsker således, at verden bliver forståelig for os selv, hvorfor vi må forklare og rationalisere os frem til en fornuftig sammenhæng i tingene. Det er altså ad tankens vej, at verden bliver forståelig og overskuelig for os. Vi udvælger, tolker og sammensætter oplevelser ud fra vores egen indre logik, og det sker ifølge den kognitive psykologi ud fra kognitive skemaer.
Kognitive skemaer er en form for indre, mentale strukturer, der på en systematisk måde organiserer de erfaringer og indtryk, vi gør os, og de opstår som følge af, at vi forsøger at løse de gåder, som vi sættes overfor i verden. Vi prøver at bringe vores indre forståelse af verden i overensstemmelse med det nye, vi ser og oplever. Denne ligevægt opstår på to måder – enten ved at man bruger sine tidligere erfaringer til at forstå det nye med – assimilation. Eller ved at man ændrer sine gamle erfaringer i overensstemmelse med de nye oplevelser – akkomodation.
Tidligere erfaringer
Vores basale, kognitive skemaer, som vi tolker nye oplevelser ud fra, er dannet som følge af tidligere erfaringer, der kan være såvel positive som negative. På dette punkt kommer den kognitive psykologi i nogen grad til at ligne psykoanalysen, idet det er nogle indre strukturer, der kommer til at styre mennesket. Men hvor psykoanalysen ser den biologiske drift som denne struktur, ser den kognitive psykologi tankestrukturer som det styrende.
Vores skemaer er både et mønster for, hvordan vi opfatter os selv, og også tankeprocesser, der automatisk træder i kraft, når vi udsættes for en bestemt situation. Nye impulser søges forstået ud fra de skemaer, der allerede er dannet. Vi har skemaer for forskellige hændelser – skemaer, der forbereder os på, hvad der kan ske i bestemte situationer. Tankerne og tolkningerne er ofte uden basis i fornuft eller logik, men forekommer selvfølgelige for den, der foretager disse tankeprocesser.
Selvforstærkende cirkler
Tankerne kan gå i enten positiv eller negativ retning og har ofte en tendens til at være selvforstærkende. Så i modsætning til adfærdspsykologien, hvor en adfærdsændring forårsages af udefrakommende stimuli, mener den kognitive psykologi altså, at individet kan ændre adfærd gennem erkendelse og motivation. Det er dog langt fra altid nogen enkel proces.
Det er nemlig sådan, at de kognitive strukturer ofte stivner og dermed forhindrer, at nye, alternative erfaringer kan indlemmes i skemaet, så en forandring i adfærd kan finde sted. Et menneske vil derfor typisk ikke ændre på sin livssituation, men blot følge et flow af rutiner og upåagtede handlemønstre.
