OCD

Hvad er OCD?


OCD hed tidligere tvangsneurose. I dag hedder det obsessiv-kompulsiv tilstand, forkortet OCD. Det har diagnosebetegnelsen F42.

Obsessioner betyder tvangstanker, tvangsideer eller tvangsforestillinger. Kompulsioner betyder tvangshandlinger. Når man har OCD, lider man kort sagt af tvangstanker og tvangshandlinger.

Hvad er tvangstanker og -handlinger?

Tvangstanker

Tvangstanker er idéer, tankebilleder eller indskydelser, som dukker op i bevidstheden igen og igen. Det kan være ord eller sætninger, som evt. kan være obskøne, perverse eller blasfemiske. Det kan være tvangsbilleder, som kan have et seksuelt eller voldeligt indhold, eller det kan være tvangsmæssig frygt for at komme til at udføre voldelige handlinger. Det er altid pinagtige, generende tanker, som klienten uden held forsøger at afvise. Ofte er tankerne i modstrid med klientens følelser, men de erkendes alligevel af klienten som egne tanker, altså at de ikke er påført udefra.

Tvangshandlinger

Tvangshandlingerne er handlinger, som gentages igen og igen. Handlingerne er ikke specielt nyttige eller behagelige. Deres funktion er at forhindre en eller anden udefra set usandsynlig begivenhed, som frygtes vil indtræffe, og som indebærer en risiko for klienten. Ofte hænger tvangstanker og tvangshandlinger sammen, og de udføres på en ensartet måde som ritualer, som den OCD-ramte er nødt til at udføre. Det kan f.eks. være, at man igen og igen må tænke på, om man nu har husket at slukke for komfuret eller låse døren. Og med OCD kan man føle det nødvendigt at blive ved med at kontrollere, om komfuret er slukket og døren låst.

Et andet almindeligt ritual er vaskeritualet, hvor man vasker hænder i meget lang tid mange gange om dagen. Det skyldes ofte, at den OCD-ramte ellers bliver plaget af angst for at få bakterier på hænderne, som man kan blive syg af. Det er karakteristisk, at klienten selv synes, at tvangstankerne og tvangshandlingerne er meningsløse eller overdrevne. Alligevel kan den OCD-ramte ikke slippe dem, fordi vedkommende bliver angst eller får ubehag ved at lade være. Det vil ofte forværre angsten at undlade at udføre handlingerne.

Årsager til OCD

Mellem to og tre procent får sygdommen, og der er lige mange kvinder og mænd med OCD. Tyve procent af alle danskere har lette tvangstanker og tvangshandlinger, men uden at det er så generende, at det betragtes som en sygdom. Man kan have en medfødt sårbarhed for at udvikle OCD.

Hvis ens far eller mor har eller har haft OCD, har man en risiko på omkring ti procent for at få sygdommen selv. Det betyder dog ikke, at man får nøjagtigt de samme tvangstanker eller tvangshandlinger, som forælderen har haft. Tvillingeundersøgelser viser, at risikoen for at få sygdommen er større, hvis man har en enægget tvilling, der har sygdommen, end hvis man har en tveægget tvilling med sygdommen.

OCD starter ofte tidligt i livet, og hos mange er der en ydre årsag til, at sygdommen bryder ud.

Arvelighed spiller altså en rolle, men også andre faktorer, der påvirker den psykiske udvikling, har betydning. OCD starter ofte tidligt i livet, og hos mange er der en ydre årsag til, at sygdommen bryder ud. Den kan eksempelvis være forældres skilsmisse, problemer i skolen eller andre former for krise.
Ifølge psykoanalytiske teorier er OCD en form for angst. Ifølge teorien dæmper man ubevidst sin angst ved hjælp af forskellige forsvarsmekanismer.

Én af forsvarsmekanismerne ved OCD er reaktionsdannelse. Når man benytter reaktionsdannelse, gør man det modsatte af ens ubevidste og uacceptable impulser. Man kontrollerer måske igen og igen, at der ikke går ild i huset, fordi man ubevidst føler sig tilskyndet til selv at sætte ild i huset. Impulserne kan handle om undertrykt vrede og manglende selvbestemmelse, som ifølge teorien kan stamme helt tilbage til 2-3 års alderen. Denne alder kaldes "trodsalderen", hvor man kæmper for at få lov til at bestemme lige så meget som sine forældre.

Jeg er ikke enig i denne teori. Jeg mener, den er for enkel og overfortolker enkeltområder, som jeg mener tillægges for stor betydning. Herudover mener jeg, at det er irrelevant i behandlingssammenhæng med OCD, hvorvidt der har været undertrykt vrede i trodsalderen eller ej. Jeg hælder mere til en kognitiv teori, som på samme måde arbejder ud fra, at en underliggende angst er udløsende, men som efterfølgende ræsonnerer anderledes.

OCD i kognitiv teori

I kognitiv teori tages ikke udgangspunkt i en bestemt årsag-virkningsforhold, fordi det erkendes at være flertydigt, f.eks. arveligt eller begrundet af skamfølelse.

Ideen er, at vi på grund af angsten forsøger at skabe styring, overblik og struktur. Derfor lover vi os selv, at bestemte handlemønstre vil få bestemte udfald. På den måde kan man føle, at bestemte handlinger vil garantere afværgelse af frygtelige hændelser. Herved kan vi sige, at den OCD-ramte er skæbnesorienteret.
Et eksempel herpå kan være drengen, der ikke turde køre forbi et alderdomshjem, fordi han var meget bange for, at han ville overfalde de gamle, skulle han møde dem. Virkeligheden var, at drengen vældig godt kunne lide gamle mennesker og aldrig kunne gøre nogen ondt, men netop derfor opstod tanken. Det blev utroligt vigtigt for ham at undgå mødet med gamle mennesker, fordi det ville såre ham, hvis han kom til at overfalde dem.
Det kan også være pigen, der igen og igen vaskede hænder, fordi hun skammede sig og følte væmmelse ved det overgreb, hun engang havde været udsat for.
Her er altså et eksempel på to forskellige bagvedliggende årsager til handlinger, der kan ligne hinanden.

Den OCD-ramte vil gennem sine handlinger opbygge en struktur for netop at skabe struktur i en kaotisk verden.

Den OCD-ramte vil forsøge at skabe kontrol over sin frustration eller angst ved at skabe strukturer i dagligdagen. Det er en måde at forebygge og/eller afværge gentagelse af ubehagelige hændelser på. Et eksempel herpå kan være manden, der noterede sig alt, hvad han foretog sig på alle tider i døgnet. På den måde kunne han dokumentere, at han ikke var morderen, hvis han skulle blive anklaget for et mord.

Den OCD-ramte vil gennem sine handlinger opbygge en struktur for netop at skabe struktur i en kaotisk verden. Ved at tjekke tingene igen og igen føler den OCD-ramte, at han eller hun kan styre uden om konfronterende tanker og handlinger. For at forstå hvor alvorlig sygdommen er, er det vigtigt at vide, hvor lang tid man bruger på tvangshandlingerne, og hvor stor en del af ens dag, man bruger på at tænke tvangstanker.

Sådan stilles diagnosen

For at opfylde kriterierne for obsessiv-kompulsiv sygdom skal man:

  • Sørge for, at der ikke ligger en anden psykisk lidelse til grund for tvangstanker eller tvangshandlinger.
  • Have haft tvangstanker, tvangsidéer, tvangsforestillinger eller tvangshandlinger i mindst to uger.
  • Vide at tvangstankerne er ens egne tanker og føle sig sikker på, at de ikke skyldes påvirkninger fra andre.
  • Have tvangstanker og tvangshandlinger, der vender tilbage og opleve dem som ubehagelige, overdrevne eller urimelige.
  • Forsøge at afvise eller modstå presset til at tænke tvangstankerne og udføre tvangshandlingerne.
  • Være opmærksom på, at der ikke føles nogen form for lyst i forbindelse med tvangstankerne eller tvangshandlingerne.
  • Opleve tvangstankerne eller tvangshandlingerne som så påtrængende og udtalte, at man har svært ved at klare sine normale forpligtelser.
  • Være stærkt generet af symptomerne.

Hvis man opfylder ovenstående kriterier har man altså OCD. Men man kan også have tvangstanker og udføre tvangshandlinger i forbindelse med andre psykiske sygdomme, f.eks. depression eller skizofreni. Problemet i diagnosestillelsen kan ofte være, at klienterne har en depression netop på grund af deres OCD.

Sådan forløber OCD

Hos 85 procent af dem, der får OCD, starter sygdommen som ung, dvs. før man fylder 35 år. Hvis man ikke får behandling, forstætter sygdommen som regel resten af livet. Mange med OCD får desuden andre psykiske lidelser. De fleste får depression, men der er også nogle, der udvikler en spiseforstyrrelse eller en anden angstlidelse, f.eks. socialfobi.

Behandling af OCD

Psykoterapi

Man kan få behandling mod tvangshandlingerne med forskellige former for adfærdsterapi. I nogle former arbejder man for at modstå tvangshandlingerne og ritualerne gradvist. Princippet er, at man skal gå så langsomt frem, at man ikke oplever for meget angst. Ved andre former springer man hellere lige ud i at gøre det, som man har allersværest ved.

Medicin

Nogle former for antidepressiv medicin f.eks. SSRI-præparater, også kendt som "lykkepiller", kan reducere tvangsfænomenerne. Man skal tage medicinen i op til 12 uger, før man kan vide, om den virker. Hvis medicinen virker, fortsætter klienten med at tage den i 1 - 1 1/2 år, før der trappes ud. Der er bivirkninger ved medicinen, og bruger man SSRI-præparater, er en af de mest almindelige og generende bivirkninger nedsat lyst til sex. Desuden får nogle mennesker kvalme eller problemer med at sove. Forskellige undersøgelser viser, at medicinen virker bedst, hvis klienten samtidig modtager psykoterapi. De seneste undersøgelser viser dog, at kognitiv terapi virker bedst - også bedre end medicin. Forklaringen herpå er, at klienten læner sig for meget op ad medicinens virkning og ikke selv gør en tilstrækkelig indsats for at komme ud af tilstanden.

Kilder

OCD foreningens materiale, netpsykiater, WHO ICD-10, egne observationer.